Sådan skriver vi på ssi.dk

Generelle sprogtips

Skriv konkret – ikke abstrakt

Hvis du skriver til en bred målgruppe, bør du undgå det offentlige og akademiske sprog, som ofte er abstrakt og kan være svært at forstå. Konkrete tekster vil være meget mere vedkommende og forståelige for din læser.

Variér længden af sætninger

Det skaber dynamik i læserytmen, hvis du varierer dine sætningslængder. Korte sætninger giver tempo, mens længere sætninger giver ro. Det er derfor en god ide at kombinere længere og korte sætninger, da det giver dynamik og rytme.

Skriv aktivt - undgå passivformen

Passivformen har den ulempe, at den ikke fortæller, hvem der handler, og hvem der henvender sig til hvem. Aktivformen har omvendt den fordel, at det er lettere at afkode, hvem der handler, og samtidig føler læseren sig direkte tiltalt.

Undgå for mange ord med endelser som -ing, -else, -hed og -ion

For mange ord med disse endelser gør teksterne svære at forstå, fordi der ofte gemmer sig en hel sætning i et enkelt ord. Lav hellere flere sætninger, og sørg for, at der kun er ét budskab i hver sætning.

Brug kun fagudtryk, hvis de er strengt nødvendige

Når du skriver til folk, der ikke er fra samme fagområde som dig, bør du omformulere fagudtrykkene, så alle kan forstå dem. Ellers er der fare for, at din tekst ikke bliver forstået, eller at den endda bliver misforstået.

Undgå også at bruge indforståede ”SSI-begreber”, som kun dine kolleger kender den rette betydning af.

Undgå forkortelser

Mange forkortelser i en tekst bryder læserytmen og nedsætter læsehastigheden. Så brug forkortelser med omtanke og skriv i stedet ordene helt ud.

Kommatering – brug grammatisk komma

På SSI bruger vi det grammatiske komma. Det betyder meget for læsevenligheden og for det professionelle udtryk, at der er sat kommaer (og korrekte kommaer!) i en tekst. Kommateringen skal derfor være i orden.

På Dansk Sprognævns hjemmeside www.dsn.dk kan du læse mere om korrekt brug af kommaer. 

Skriv tekster til nettet

Der er stor forskel på, hvordan vi læser og orienterer os i en tekst på internettet og en tekst i en bog eller i en avis.
På internettet vil vi ofte først lægge mærke til billeder/billedtekster, overskrifter, nyhedsresuméer og skimme teksten – ikke fra en ende til en anden men ofte ved at hoppe rundt på siden. Baggrunden for det er, at vi ofte har et klart formål og søger efter helt bestemte oplysninger.

Derfor skal tekster på en hjemmeside være:

• Korte og præcise
• Forsynet med sigende overskrifter
• Redigeret således at konklusionen står først

Skriv tekster, der kan skimmes

Undersøgelser viser, at det er 25 % langsommere at læse på skærmen end på papiret. Det betyder, at vores koncentration er begrænset, og at vi skimmer, mere end vi læser. Derfor er det vigtigt, at teksten bliver skrevet så skærmvenligt som muligt, så den er hurtig at skimme hen over og let at læse. Vær derfor opmærksom på følgende:

Start med det vigtigste

Skriv det vigtigste først. Det lyder enkelt, men for mange er det uvant at begynde med konklusionen eller hovedbudskaberne. Det skyldes blandt andet at videnskabelige rapporter typisk er bygget op sådan, at konklusionen først afsløres til sidst. Det fungerer fint, når akademikeren skriver til akademikeren, og teksten læses i en bog eller på print. Men på nettet forventer vi at være i stand til hurtigt at afgøre, om den aktuelle side giver os de svar vi søger. Derfor bør alle tekster så vidt muligt indledes med en kort opsummering af hovedbudskaberne i en tekst.

Korte og selvstændige afsnit – ikke én lang smøre

Teksten skal deles op i korte afsnit, der alle kan læses som selvstændige tekster med hvert deres hovedbudskab. Hermed bliver det lettere for både dig og læseren at holde fast i den røde tråd, og der bliver en naturlig opdeling i afsnit. Et afsnit må - som tommelfingerregel - ikke fylde mere end 4-6 linjer.

Dækkende overskrifter

Overskrifter og underoverskrifter øger læsbarheden og gør det let at skimme teksten og få en idé om indholdet i en given tekst. Men det kræver naturligvis, at overskrifterne er dækkende og tydeligt fortæller om indholdet i et afsnit.

Har du svært ved at finde en god overskrift på et afsnit, er det sandsynligvis, fordi du har sagt for meget på én gang. Den naturlige overskrift vil som regel hænge sammen med hovedbudskabet.

Overskrifter skal desuden harmonere med titlen på det tilhørende menu-punkt. Det vil ikke altid være muligt at gengive hele overskriften i menu-punktet, men der skal være genkendelighed, så læseren ikke bliver i tvivl.

Brug præcist talesprog

Internettet er et hurtigt medie, hvor brugerne vil have opfyldt deres informationsbehov med det samme. Når du skriver til nettet, kan du med fordel benytte talesprogets ligefremme tone.

Af samme grund skal du undgå de såkaldte ”papirord” som fx ”således”, ”såfremt” og ”angående”. Det er ord man ofte bruger i skriftsprog, men ikke i talesprog.

Undgå lange ord

Lange ord egner sig ikke til internettet. Omformuler dem til mere mundrette og enkle termer.

Punktopstillinger og faktaboks

Brug gerne punktopstillinger, nummererede lister og faktabokse til at fremhæve vigtige budskaber. Det giver luft på siden og øger læsbarheden.

Brug af billeder og illustrationer

Billeder og illustrationer kan være gode til at understrege dit budskab og gøre teksttunge sider mere indbydende. Men husk altid sigende billedtekster og en alternativ tekst ved mouseover - så giver billedet også mening for svagtseende, der bruger skærmlæsere.

Understregninger er forbeholdt link

Brug aldrig understregninger i overskrifter eller til at fremhæve dit budskab. Læseren vil tro, at det er et link!

Brug af links

Links er en rigtig god måde at tilfredsstille brugernes informationsbehov på, fordi du kan linke til relevante sider både internt og eksternt. Men hvis en tekst indeholder alt for mange links, kan den blive helt uoverskuelig for læseren.

Links til målgruppen

Fokusér på links, som er relevante for de vigtigste målgrupper og hænger godt sammen med emnet/budskabet i din tekst.

Først budskabet, så henvisningerne

Husk, at dit budskab er det vigtigste. Lad først budskabet træde frem, og lav henvisningerne bagefter. På den måde kan læseren koncentrere sig om én ting af gangen.

Link gerne til andre gode hjemmesider

Der kan være en pointe i at beholde læserne på ssi.dk, men det er ikke et mål i sig selv! Så kender du andre seriøse hjemmesider med relevant information til målgrupperne om emnet, er det god service, at linke til dem.

Gør opmærksom på, hvor linket fører hen

Læseren kan lettere vurdere, om et link er relevant, hvis det tydeligt fremgår, hvor linket fører dem hen. Hvis linket fører til en fremmedsproget hjemmeside, bør læseren få det at vide.

Sigende links – ikke bare klik her

Links skal være sigende og må gerne strække sig over flere ord.
I stedet for at skrive:

Klik her for at læse SSI’s miljørapport

er det bedre at skrive:

Klik her for at læse SSI’s miljørapport

Det øger læsbarheden og hjælper folk, der bruger skærmlæsere.

Opdatering af links

Links, der er ”knækket”eller leder brugeren et forkert sted hen, efterlader et indtryk af en hjemmeside, der ikke bliver opdateret. Derfor skal du jævnligt tjekke, om linkene fortsat virker og stadig er relevante.

Åbne i samme vindue eller nyt vindue?

Eksterne links, det vil sige links til andre hjemme

sider og filer, skal altid åb-ne i et nyt vindue.

Interne links, det vil sige links på ssi.dk til andre sider på ssi.dk, skal altid åbne i samme vindue.

Links til filer

Af sikkerhedsmæssige grunde må der kun linkes til pdf’er på ssi.dk. Andre filtyper som fx word, excel og powerpoints skal derfor altid konverteres til pdf, inden du linker til dem.

Skriv til din målgruppe

Tekster til internettet skal være tilpasset målgruppen både i sværhedsgrad og stil. De skal forsyne modtageren med lettilgængelig og relevant information. En forudsætning for det er, at man gør sig nogle tanker om tekstens målgruppe, form og sprog, inden man går i gang med at skrive.

Skriv målrettet – kend din målgruppe

Først og fremmest skal du have fundet ud af, hvem teksten især skal rette sig mod. Derfor er det godt at overveje følgende, inden du går i gang med at skrive:

• Hvem er den primære målgruppe?
• Hvilke informationer har målgruppen brug for/Hvad har du brug for at målgruppen får at vide - eller evt. skal gøre?
• Hvilke informationer har de i forvejen?
• Hvilken situation befinder de sig i?

Tekster til den brede målgruppe

• Tekster på forsiden
• Introducerende tekster – ofte tekster på hovedmenu og undermenuer

Baggrunden for det er, at hjemmesiden ikke alene er en central informationskilde for sundhedsprofessionelle. Den spiller også en rolle for SSI’s iage mere bredt. Derfor har vi en interesse i at formidle SSI’s omfattende virke og resultater på en måde, som ikke kræver en sundhedsfaglig baggrund.

Sprogregler

Statens Seruminstitut eller Statens Serum Institut?
Statens Serum Institut skrives altid i tre ord, når navnet bruges fuldt ud. Du kan, efter at have været skrevet det fuldt ud i en tekst, forkorte det til SSI.

SSIs eller SSI’s?

Ejefald (genitiv) skal skrives med apostrof +s. Det korrekte er derfor at skrive SSI’s.

Når navnet skrives fuld ud, skal ejefald skrives uden apostrof. Det korrekte er derfor at skrive: Statens Serum Instituts.

’Man’ og ’du’ – hvordan henvender vi os til brugeren?
På ssi.dk skriver vi:

• ”man”, når vi henvender os bredt til brugerne
• ”du”, når vi henvender os direkte til brugeren

Engelsk eller dansk?

Tekster på ssi.dk skal altid være danske.

Datoer

På www.ssi.dk skal datoen skrives helt ud, når den står inde i en tekst. Fx:
”Konferencen bliver afholdt på Statens Serum Institut den 5. maj 2009...”